Til efteråret skal vi holde foredrag på Nationalmuseet om de asociale danske kz-fanger i en forelæsningsrække, der også omfatter indlæg fra blandt andre Bo Lidegaard, Henrik Skov Kristensen og Andreas Fugl Thøgersen

De danske såkaldt asociale og vanekriminelle koncentrationslejrfanger har eksisteret som en af historiens gråzoneeksistenser. Et speciale fra 2001 var den eneste større tekst om de mindst 430 danske mænd, der blev deporteret under de to betegnelser, indtil Maya Schusters og min bog “De asociale – kz-lejrenes glemte danskere” udkom på Gads Forlag i september sidste år (se mere her www.gad.dk/de-asociale ). Bogen har skabt en smule mere opmærksomhed om disse mennesker.  På Nationalmuseet er der netop nu en udstilling om De Hvide Busser, der bragte kz-fanger hjem fra Tyskland i krigens sidste måneder. Selv om de asociale, som de samlet blev kendt som, kun nævnes som et antal og intet andet i udstillingen, er de alligevel ikke helt glemt. I forbindelse med udstillingen er der en forelæsningsrække, der er blevet til i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i København og Nationalmuseet. Blandt forelæserne er journalisten Andreas Fugl Thøgersen, der blandt andet har skrevet en bog om børn af modstandsfolk, Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, der har skrevet om De Hvide Busser og de danske jøders flugt, arkivar og seniorforsker Hans Sode Madsen, der også har beskæftiget sig med de forskellige hjemførsler, og lederen af Frøslevlejrens Museum Henrik Skov Kristensen, der har et naturligt indblik i hjemførslerne.

Vi er også inviteret – vores oplæg er det midste af de otte tirsdage, forelæsningsrækken strækker sig over. Emnet er De Hvide Busser og medborgerskab. Især medborgerskabsdelen er spændende set i relation til de asociale – de blev nemlig i høj grad koblet af den vogn. Vi glæder os meget – også til at høre de andre indlæg. Det er jo kloge mennesker, man er blevet sat i selskab med…

Læs mere her: http://www.fukbh.dk/program/forelaesningsraekker/historie/historie-de-hvide-busser-og-medborgerskab.aspx

Foto stammer fra Edvin Daniel Langes dias, som man kan finde på Frihedsmuseets hjemmeside.