De olympiske lege er en dyst på sportsudøvelse og atletik – men også mere magelige discipliner var på programmet i starten af1900-tallet, hvor man med et penselstrøg kunne sikre sig en olympisk medalje

 

Der løbes, svømmes, padles og kastes på livet løs, når de ypperste blandt verdens amatørsportsfolk hvert fjerde år mødes til de olympiske lege.

Lige siden de moderne olympiske lege blev indledt i Athen i 1896, har det krævet god fysik at komme blandt de, der kan kappes på evnerne på atletik- og boldbanerne under de fem kulørte ringe.

Men indtil 1948 var det også muligt at komme med, selv om man var fed, gigtsvar, gråhåret, bar tykke briller eller på anden måde ikke passede ind i idealbilledet af en OL-deltager.

Andreas Friis var hverken fed eller tungt bebrillet, da han i 1932 drog til Los Angeles i USA for at repræsentere Danmark ved OL.

Men med sine 42 år, lå han i den absolut tunge aldersmæssige ende for en olympisk kæmper. Men det var sådan set ligegyldigt.

Det, Andreas Friis pakkede sammen hjemme i Hillerød var nemlig ikke trikot eller løbesko. Det var pensler og lærred. Andreas Friis var kunstmaler – og det var som sådan, han skulle kæmpe for Danmark.

De færreste husker det i dag, men fra 1912 og frem til 1948 var kunst en integreret del af konkurrencerne i de olympiske lege.

Der blev konkurreret i blandt andet musikalske kompositioner, litteratur og altså billedkunst.

Kunsten kom med dampskib

Konkurrencerne fyldte ikke meget i datidens aviser, men de formåede at trække kunstnere fra hele verden – altså verden, som man så den på den tid. Europæiske og amerikanske navne dominerede programmerne.

Konkurrencerne blev kombineret med udstillinger fra en række europæiske lande. Værkerne til udstillingerne, der blev vist i Los Angeles Muesum of Art, Science and History, blev med dampskib sejlet via Panamakanalen direkte til Los Angeles.

Samlet set var forsikringssummen 400.000 amerikanske dollars – en net sum for tiden, men der var også tale om 1100 udstillingsgenstande fra 31 lande. Danmark var naturligvis blandt dem. Blandt de 1100 værker udvalgte man dem, der skulle deltage i konkurrencen.

Kravene var, at de skulle være skabt siden de foregående olympiske lege, have sport som tema, væe skabt af en kunstner, der stadig var i live og være godkendt af den olympiske komite i kunstnerens hjemland.

I alt deltog 540 kunstnere fra 24 lande i de forskellige kunstneriske dicipliner.

Ingen medalje til Friis

Andreas Friis deltog med et ryttermotiv – men det blev hverken til medaljer eller hædrende omtale.

Hillerødkunstneren var der ikke i nederlagets stund. Ifølge hans barnebarn Tue Poulsen, der selv er kunstner, besøgte han aldrig Amerika.

Guldet gik til vores broderfolk og værste konkurrent Sverige.

Andre danskere gjorde det dog bedre.

Arkitektursølvet i kategorien byplanlægning gik til arkitekten Jens Houmøller Klemmensen, der siden skulle blive en af vore fremmeste desginere af typehuse. I Los Angeles vandt han dog med et udkast til et stadion og en offentlig park.

Duellerende forfatter

Der var også sølv i litteratur til Danmark. Her vandt Josef Petersen med romanen Argonauterne. Han deltog – og tog medaljer – helt frem til de sidste kunsteriske lege i 1948. I øvrigt hævdes han at være deltager i den sidste danske duel, der blev udkæmpet i 1913 – men det er en helt anden historie.

Selv om Andreas Friis ikke tog en præmie med hjem, kunne han glæde sig over, at en masse mennesker så hans kunst. Hele 383.000 mennesker lagde vejen omkring museet i løbet af de fire måneder, udstillingen blev vist.

Slut i 1948

Konkurrencerne i kunst blev stoppet i 1948. Officielt var årsagen, at det var svært at skelne mellem amatører og professionelle, når det drejer sig om kunst. Det samme problem kan man vel have med sportsudøvere i dag – men den den olympiske komite vel næppe lade sig inspirerer af de kunstaflivende kollegaer på det område.

Andreas Friis fik ingen medaljer – men en lang kunstnerisk karriere, der strakte sig frem til hans død som 93-årig i i 1983. Hans værker findes på blandt andet Trapholt og Statens Museum, og han har blandt andet stået for udsmykningen af kirker og Københavns Universitets læsesal på Tagensvej/Nørre Alle.